Hop til indhold

SIA Open - En fri og sikker PC-platform til det offentlige Danmark

Allerede før Corona-krisen begyndte Semaphor udviklingen af en komplet, open source-baseret IT-arbejdsplads for Statens It. Målet var klart: En fuldt funktionsdygtig platform uden afhængighed af Microsoft eller andre proprietære teknologier – og med digital suverænitet som fundament.

Statens It og Semaphor har i begyndelsen af 2025 genoptaget arbejdet med at lave en komplet Microsoft-fri arbejdsPC baseret på Linux og andre open source elementer. Det løftede Michael Ørnø, direktør i Statens It, og Semaphors Tobias Fonsmark sløret for til Semaphors debat på Folkemødet fredag d. 13. juni. Debatten kan ses i sin helhed her.

Herunder kan du læse mere om tankerne bag det oprindelige projekt, der også i vid udstrækning danner fundamentet for det nu genoptagede samarbejde.

En sikker og fleksibel digital arbejdsplads

SIA Open blev bygget på Linux og designet med sikkerhed fra bunden – inkl. fulddiskkryptering, VPN og to-faktor-login. Funktionaliteten dækkede alt, hvad brugerne havde brug for i hverdagen:
  • Tekst, mail, regneark, præsentationsværktøj, kalender
  • Kontorpakke (open source-baseret)
  • Fildeling og samarbejde
  • Onlinemøder via Jitsi
  • Chat med Zulip
  • Browser
  • Device management
  • Et brugervenligt softwarekatalog

Alt var tænkt sammen i en transparent, kontrollerbar og dansk-drevet platform, der kunne hostes og vedligeholdes uden bindinger til globale aktører.

Da krisen ændrede kurs – og banede vejen for nye løsninger

Under pandemien skiftede Statens It fokus, og Semaphor spillede en central rolle i at levere alternative samarbejdsløsninger med MitID-kompatible videomøder, organisatorisk chat og en open source-baseret 2FA-løsning – det, der senere blev til Geminus 2FA.

En idé, der er mere aktuel end nogensinde

I dag – hvor digital uafhængighed fylder mere i både det politiske og tekniske landskab – er SIA Open igen ved at finde sin form. Med nye krav, stærkere værktøjer og højere modenhed i markedet, er tiden moden til en IT-platform, der er:
  • Fri af globale licensmodeller
  • Hostet i Danmark
  • Gennemsigtig, sikker og til at eje
  • Udviklet af danske specialister med værdierne i orden

Vi tror på, at det digitale fundament under den offentlige sektor skal være robust, selvstændigt og fremtidssikret – og det er det, SIA Open handler om.

"En komplet PC platform baseret på open source er en ny virkelighed for folk, der er vant til at bruge Microsoft Windows - og det kræver en omstilling. Min vurdering er, at langt de fleste bliver positivt overraskede over løsningen og de tilhørende open source-applikationer. Overgangen fungerer nemmere end man kunne tro. Hvis du har en gammel bærbar, der er blevet træt og langsom efter nogle år med Windows, så bliver det efter installation af Linux en ny og hurtig maskine, hvor alt fungerer. For mange vil det være en overraskende god oplevelse af skifte. Hos Semaphor mener vi, at det digitale fundament under den offentlige sektor skal være uafhængigt og fremtidssikret - og det er omdrejningspunktet for SIA Open løsningen".
Tobias Fonsmark, Semaphors stifter og direktør.

Er du nysgerrig på SIA Open eller på, hvordan en open source-baseret digital arbejdsplads kan se ud i praksis?


Kontakt os – vi deler gerne vores erfaringer.