Kan Jitsi hjælpe på manglende arbejdskraft i hjemmeplejen? Det mener Semaphor!
Implementering af videomødeløsninger til skærmbesøg kan ifølge rapport have betydelig effekt på manglende arbejdskraft inden for velfærden.
27. februar 2023
Denne nyhed er I høj grad inspireret af IT-Branchens artikel "Velfærdsteknologi kan frigøre 2.000 medarbejdere i hjemmeplejen", som kan findes her. Brancheforeningen har også lavet en mere kortfattet nyhed om analysen.IT-Branchen har i 2023 foretaget en analyse af diverse velfærds-teknologiers effekt på hjemmeplejen. En af disse teknologier er "skærmbesøg", som tillader sundhedspersonale at mødes virtuelt med borgeren, enten gennem brug af en smartphone, tablet eller PC som erstatning til fysisk fremmøde. Ved afholdelse af besøg virtuelt aflastes sundhedspersonalet i høj grad i forhold til transport. Tid som i stedet kan benyttes på at yde hjælp til flere der er i hjemmepleje. En simplificeret illustration af hvordan en sundhedsmedarbejders dag kunne se ud ses i Figur 1.
Figur 1. Eksempler på hvordan transportid kan spares på en sædvanlig arbejdsdag
Tidsbesparelser som disse er i stigende grad mere relevante, i takt med en befolkning som har flere ældre - en tendens som ifølge IT-Branchens analyse skyldes en kombination af højere middellevetid, samt en forøgelse i den gennemsnitlige fødselsalder. Vejle Kommune deltager i undersøgelsen med et pilotforsøg som ser lovende ud. Semaphor vil ikke forsøge at vurdere om skærmbesøg er en god løsning til at spare tid i hjemmeplejen, men vi kommer gerne med den vurdering at de valgte løsninger bør leve op til GDPR-reglerne og ikke kompromitere borgernes privatliv.
Semaphor mener at open-source videomødeløsningen Jitsi Meet er en åbenlys kandidat som underliggende løsning til skærmbesøg. Mens løsningen har en masse moderne og kompleks funktionalitet til en lang række formål, kan den ligeledes konfigureres til at fungere ved et enkelt klik - ingen brugeroprettelse og ingen applikation. Foruden simpliciteten kan Jitsi også drives on-premises i f.eks. en kommunes eget netværk eller blive hosted i Danmark af Semaphor. Ingen informationer forlader Danmark og ingen oplysninger bliver opsamlet om brugeren. Med andre ord er der ingen grund til bekymringer om GDPR, som man ellers ville støde på I forbindelse med løsninger fra f.eks. Microsoft, Google og Zoom.
For at få mere information om Jitsi Meet, se vores beskrivelse af løsningen her, eller skriv til os på info@semaphor.dk.
Du er også velkommen til at ringe på +45 35 300 700.
Du er også velkommen til at ringe på +45 35 300 700.