Hop til indhold

Fremtiden er open source

Hos Semaphor har vi en palet af open source produkter, som vi glæder os til at præsentere på Digitaliseringsmessen i Odense Congress Center den 24. september 2025.

3. september 2025

I vores optik er open source vejen frem til digital uafhængighed. Derfor arbejder vi ikke med udenlandske cloud-løsninger. I stedet tilbyder vi sikre, lokale installationer – helt på kundernes præmisser. Vi bygger løsninger fra bunden eller tilpasser eksisterende systemer. Vi kan tilbyde en række open source produkter til fx onlinemøder, fildeling, chat platform og log-in sikkerhedsløsninger - lige til at tage i brug.


Tag magten over dine IT-løsninger tilbage
Open source er det oplagte valg fordi det er et konkurrencedygtigt alternativ til licensbaserede IT løsninger med påtvungen hosting. Der er fuld gennemsigtighed og fordi kildekoden er åben, kan den inspiceres og kontrolleres – her er ingen skjulte hensigter. Tilmed er sikkerheden stærkere fordi sårbarheder hurtigere opdages og rettes i åbne systemer. Med open source undgås afhængigheden af dyre, proprietære platforme, og der er ingen licensbindinger. Open source løsninger kan tilpasses præcis til jeres infrastruktur og behov.

Alle vores løsninger udvikles og driftes her i Danmark
Alle vores udviklere sidder i Danmark og har mange års erfaring med at bygge og drifte open source løsninger. Når du ringer til os, taler du med den udvikler, der faktisk har lavet løsningen – ikke en ekstern supporter. Vi engagerer os aktivt i open source-miljøet og bidrager med både viden og kode.

Uanset om I har brug for at tilpasse et eksisterende open source produkt, integrere nye moduler, eller starte helt fra bunden, kan vi hjælpe. Det er muligt at anvende open source løsninger til stort set alle formål. Mød os på Digitaliseringsmessen på stand C20 - og hør nærmere om mulighederne.

➡️ Læs mere om vores open source produkter her.