Hop til indhold

Semaphor indgår aftale med Bryggeriforeningen og Danske Læskedrik Fabrikanter

12. januar 2001

Semaphor har indgået aftale med Bryggeriforeningen og Danske Læskedrik Fabrikanter, om levering af Net.Stat - et Internet baseret statistiksystem.

Foreningerne
Bryggeriforeningen blev stiftet i 1899 af Carl Jacobsen fra Carlsberg og Danske Læskedrik Fabrikanter stiftet 1974.

Foreningernes formål er at varetage medlemmernes fælles erhvervspolitiske og merkantile interesser, herunder medlemmernes interesser overfor myndigheder, kunder og forbrugere.

Net.Stat
Foreningernes medlemmer sender indberetninger via Internet til Net.Stat. Herfra kan sekretariatet følge med i indberetningerne, foretage eventuelle rettelser og godkendelse af materialet, inden den færdige statistik publiceres til medlemmerne ved tryk på en enkelt knap.

Ønsker du at høre om mulighederne med Net.Stat, er du velkommen til at kontakte Harry Lassen på tlf. 35 300 700.