Dyrenes Beskyttelse har fået ny hjemmeside
29. november 2005
Dyrenes-Beskyttelse oplever en øget opmærksomhed om sit arbejde. Dette afspejles bl.a. ved et kraftigt stigende antal besøgende på foreningens hjemmeside. Udover et stærkt stigende antal hits på www.dyrenes-beskyttelse.dk, steg mængden af informationer som var tilgængelig for offentligheden. "Dette betød i bogstavelig forstand, at vi var vokset ud af vores gamle Web-løsning" udtaler Berit Christensen, webmaster hos Dyrenes Beskyttelse. Det stod klart fra starten at den nye web skulle have et mere tidssvarende design samt mere funktionalitet."Vi var ikke i tvivl om at løsningen skulle bygges på Lotus Domino, da hele vores infrastruktur er bygget op omkring denne platform" tilføjer Berit.
Processen startede med at Dyrenes Beskyttelse i samarbejde med Semaphor, fik udarbejdet en simpel prototype med forskellige menuvarianter, og nyt design. Denne prototype blev brugertestet med hjælp fra "Grey Direct & Interactive".
På baggrund af resultaterne fra brugertesten, blev den endelige kravspecifikation udarbejdet, løsningen blev implementeret i løbet af sommeren.
Udviklingen strakte sig over 3 måneder og var som planlagt i drift d. 1. august 2005.
"Vi har kun oplevet positive tilbagemeldinger på deres nye design og opbygning. Vi har været meget glade for vores samarbejde med Semaphor, som har strakt sig over mange år. Det er vigtigt for en organisation som vores, at vælge en IT-samarbejdspartner som både forstår vores forretning men også har fingeren på IT-pulsen" supplerer Berit.
Udover CMS-løsningen anvender Dyrenes Beskyttelse også en webbaseret løsning til håndtering af ind- og udlevering samt afregning af dyr, som bliver indleveret på et af organisationens tilknyttede internater samt en række andre Notes/Domino-applikationer.