Hop til indhold

Kunst for folket med Lotus Domino - pressemeddelelse fra Statens Museum for Kunst & Semaphor

28. februar 2001

Statens Museum for Kunst kan nu besøges både i København og på Internettet. Fra web-sitet www.smk.dk er der døgnet rundt adgang til hovedparten af museets kunstværker – og oven i købet også til værker, der ikke kan opleves ved et fysisk besøg, fordi de enten er udlånt eller befinder sig i magasinet.

Ifølge salgschef Harry Lassen fra Semaphor, har samarbejdet været med til at tilbagevise Amanda-myten om, at offentlige myndigheder står svagt, når der skal udvikles nye og effektive IT-systemer.

”Vi kom ind i billedet, da IBM havde gennemført analyser til kravspecifikationen og var i gang med at udarbejde databasen, der indeholder billeder af alle kunstværkerne. Vores opgave var at give web-sitet den maksimale funktionalitet i forhold til brugerne, og for os var det naturligt at anvende en Lotus Domino-platform til det brug, fordi der ingen begrænsninger er med opdateringer og udvidelser,” fortæller Harry Lassen. Læs hele pressemeddelelsen her.