God jul og godt nytår!
Kunder, leverandører og samarbejdspartnere ønskes en god jul og et godt nytår :-)
18. december 2023
Semaphor ønsker dig og din familie god jul og godt nytår.Vi vil gerne takke for det gode samarbejde i det forgangne år, og glæder os til det videre samarbejde i det nye.
Traditionen tro har vi lavet et digitalt julekort – denne gang med lidt mere bid i!
Data er, og har minimum de seneste 20 år været, en valuta som vi hver dag som forbrugere og borgere gladeligt giver væk til gengæld for ”gratis” ydelser. Ikke blot privatpersoner, men også virksomheder og myndigheder giver disse data væk som en del af handlen med store tech-virksomheder: I år skrev selv Københavns Kommunes DPA i en intern rapport at borgernes data indgår i kontraktvilkårene for kommunens køb af Microsofts ydelser – i strid med GDPR (glimrende afdækket af @Version2).
I år blev også året hvor det europæiske Data Protection Board varslede et forbud mod Metas praksis om behavioural advertisement, hvilket fik Meta til at tilbyde brugerne af deres platforme at betale for at undgå høstning af data som bruges til profilerede reklamer – man skulle altså nu betale for ikke at få brudt sine privatlivsrettigheder, forstås! Det er på ingen måde acceptabelt at stille forbrugerne overfor dette valg om at betale eller afgive sine rettigheder – hvilket flere forbrugerorganisationer også har råbt højt om i de seneste måneder. For slet ikke at nævne at det er tvivlsomt om betalingen til Meta i realiteten betyder at tech-virksomheden stopper med at høste brugernes data.
Disse store, og vigtige, forskydninger har vi forsøgt at indfange i årets julekort, med det simple budskab:
Læg dine data i hænderne på nogen du stoler på.
Mange hilsner fra alle os i Semaphor
Emil, Nicolas, Jack, Jesper, Frederik, Bo, Annette, Jakob, Kenneth, Johannes og Tobias